Historien om Restaurant Grønttorvet og Sortebrødre Torv.
Restaurant Grønttorvets historie går over 250 år tilbage til langt før bygningen der huser restauranten blev bygget.
På denne matrikel er der så tidligt som i 1761 registreret en kro ejet af Poul Hansen (1702-1771). Han er den første registrerede vært her på stedet, men der har helt sikkert været mange flere før ham. Vejene omkring torvet, som er blandt de ældste i Odense, og kan dateres mere end 850 år tilbage. Selve Sortebrødre Torv, kan dateres tilbage til 1238, hvor dominikaner-munke, indvandret sydfra, begyndte at opføre Sortebrødre Kloster og Sortebrødre Klosterkirke. Klosteret overgik til Kongen i forbindelse med reformationen i 1536, og herefter begyndte det stille og roligt at forfalde. Mursten, træ og andre byggematerialer blev fjernet og brugt til nye huse i området, blandt dem Den Gamle Kro (åbnet 1938). Man mener de sidste rester forsvandt omkring 1600-tallet. I dag kan man på selve torvet se klosterets grundrids markeret med ”messingknapper”.
I 1795 bygges her provinsens første teater, Odense Comediehus.
H.C. Andersen forelskede sig her i teaterlivet og havde i 1812 sin debut på de skrå brædder, hvor han medvirkede som statist i et teaterstykke. Teateret blev erstattet i 1914 af det nye teater i Jernbanegade, hvorefter det fungerede som herberg frem til en brand i 1930´erne. I 1952 blev torvehandlen flyttet fra Klingenberg til Sortebrødre Torv, hvor der siden har været livlig handel hver onsdag og lørdag.
Poul Hansen, der står ”fadder” til Grønttorvet, var her med sikkerhed i 1761 hvilket vi ved fra hans brandpolice.
I 1872 kom Peter Christensen til. Han var brændevinsbrænder og rugbrødsbager, han drev gæst -giveri frem til 1880 hvor H.O. Nielsen kom til. Han var vært frem til 1884. S. K. Hansen drev stedet i årene frem til 1889 hvorefter H.P. Blommensholdt kom til. Han var her frem til 1897. Jens Jensen tog herefter fire år på stedet frem til 1901, og den sidste i det gamle hus var Lars Knudsen der var her frem til branden i 1905. Hyldemor blev navnet på den nye restauration fra 1905 og frem til 1959 i det nye hus, som reference til H.C. Andersens eventyr af samme navn. Frem til 1959 drev hestehandler N. M. Pedersen stedet og overlod herefter stedet til Svend Aage Mejlby og hans hustru Esther. Herefter fulgte en række turbulente år indtil 1990, hvor restauranten blev gennemrestaureret som den fremstår i dag.